Det er nok de færreste der vil kalde Den Korte Avis for et specielt seriøst medie. Faktisk er der nok en rimelig bred enighed blandt nogenlunde fornuftige mennesker om, at det mere eller mindre bare er en blog med nyheder der knapt kan kategoriseres som nyheder men ofte bare er holdninger eller flash artikler, uden den store substans og ofte ikke er funderet i virkeligheden,
Det ændrer dog heller ikke ved, at det er en hjemmeside der har mange tusinde besøgende hver eneste dag, og er en af de mest besøgte medier i Danmark. Derfor har det omfattende boykot af Den Korte Avis også fået en hel del omtale. Hvad der startede som en Nordea kunde, der undrede sig over, at banken valgte at annoncere på Den Korte Avis, som mange betegner som værende racistisk og fremmedfjendsk.
Nordea havde ikke aktivt valgt at annoncere på mediet, men havde blot købt ind på en pakke med medier, hvor Den Korte Avis så var en del af. Det startede dog en større sneboldeffekt, hvor de har trukket sig som annoncør og efterfølgende har mange andre fulgt trop og valgt ikke at annoncere på “avisen”.
I skrivende stund er der mere end 30 større virksomheder, der har valgt ikke længere at ville annoncere på hjemmesiden. Virksomheder som Føtex, Elgiganten, YouSee, IKEA og mange andre at de helt store annoncører på det danske marked har valgt at droppe deres annoncer på netop dette medie, hvilket uden tvivl vil komme til at kunne mærkes i annonceindtjeningen.
Vi har næppe set enden
Der er meget tænkeligt at dette kan blive begyndelsen på noget nyt. Indtil nu (og stadig) er der mange virksomheder der annoncerer ukritisk og ikke tænker meget over, hvor der bliver annonceret, bare der bliver klikket. Ikke mindst hvis man bruger Googles display netværk, er der ikke mange, der har et overblik over, hvor ens annoncer rent faktisk bliver vist. Der er dog også nogle produkter, der så neutrale at det reelt sandsynligvis ikke har en betydning, hvor der annonceres for det, det kunne være blækpatroner eller lignende. Generelt kommer vi nok til at se en større forskel hos virksomheder, der sælger ydelser, eller hvor deres brand forbindes med nogle specielle værdier eller holdninger.
Generelt vil der uden tvivl komme mere opmærksomhed på denne problematik i det kommende stykke tid, nu hvor denne sag er så eksponeret, som det er tilfældet med den korte avis sagen.